Den nye danske accelerator “Growth Train” indleder nu samarbejde med organisationen World Business Angels Investment Forum (WBAF) for at øge investeringerne i start-up og opskalering af virksomheder inden for fødevare- og sundhedssektoren.

“Vi er meget glade for dette nye partnerskab, da det giver adgang til et netværk af internationale business angels, der kan indgå som mentorer i vores program, og som vi vil sørge for at holde informeret om de virksomheder, der ansøger og bliver en del af Growth Train programmet”, fortæller dr. Eythor Ivar Jonsson, Managing Director for Growth Train.

Partnerskabet styrker desuden Growth Train’s business angels-netværk, ligesom det fremmer WBAF’s tilstedeværelse i Danmark og Norden.

Bredt netværk

WBAF er en organisationen, der forpligter sig på at styrke den økonomiske udvikling i verden ved at fremme innovative finansielle instrumenter til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) på globalt plan, herunder innovatorer og start-ups. Konferencen WBAF 2017 samlede således 564 deltagere fra 54 lande, og organisationen har i år desuden indledt samarbejde med London Stock Exchange Group om finansieringsmuligheder til SMV’er.

Syv ugers bootcamp

Growth Train er en accelerator for start-ups, scale-ups og spin-outs fra hele verden. Den skaber et unikt miljø for værdiskabelse inden for fødevare- og sundhedsområdet ved at tilbyde virksomheder og iværksættere adgang til et kreativt arbejdsmiljø, internationale topkvalificerede mentorer, partnerskaber med lokale og globale organisationer og adgang til kapital. Acceleratorprogrammet består af syv ugers bootcamp med seks indlagte spurter, og der kræves ikke betaling eller ejerandele.

International styrke

I sidste uge indgik “Growth Train” samarbejdsaftale med en af verdens mest indflydelsesrige konferencer inden for fødevareinnovation, Seeds & Chips i Milano, Italien, der i år havde Barack Obama som hovedtaler. Derudover har acceleratoren tilknyttet et team af mentorer og ambassadører fra hele verden. Aftalen med WBAF styrker således et i forvejen stærkt internationalt netværk omkring danske Growth Train.

Start-ups og virksomheder kan indtil 1. september ansøge om at deltage i acceleratorprogrammet, som har kick-off 13. oktober 2017. Ansøgning sker via www.growth-train.dk

KONTAKT:

Eythor Ivar Jonsson
Managing Director, Growth Train
E-mail: eythor@growth-train.dk
Tel: +45 2214 9950

Mads Stærk
Business Development Manager, Growth Train
E-mail: mads@growth-train.dk
Tel: +45 2324 4521

World Business Angels Investment Forum (WBAF):
www.wbaforum.org

Growth Train:
www.growth-train.dk