Select Page

For fjerde år i træk søger lovende virksomheder fra ind- og udland til et internationalt vækstforløb pådisrupti

 

Siden 2017 har over 600 innovative virksomheder fra Danmark og resten af verden ansøgt om at komme på et syv ugers vækstforløb i “Growth Train”. Growth Train med kontor i Nykøbing Falster tilbyder et vækst-accelererende forløb for innovative virksomheder og iværksættere overalt i verden inden for fødevare- og agritech-branchen. I dag, mandag den 26. oktober, er Dag 1 for 2020-holdet.

Bæredygtige virksomheder med fødevarefokus

“I år har vi udvalgt otte virksomheder fra otte forskellige lande til at deltage i vores såkaldte “Fast Track”-forløb”, fortæller Program Manager for Growth Train, Christiane Paaske-Sørensen. “Vi har valgt dem ud fra dels deres hidtidige resultater, dels deres potentiale for global vækst. Og helt overordnet fokuserer vi på virksomheder, der har fokus på bæredygtighed i deres processer, ydelser og ikke mindst produkter”, fortæller hun.

Et springbræt til global vækst

En af deltagerne er Michel Wettstein, der er direktør i virksomheden Nature Foods fra Letland, som producerer plantebaserede proteinrige drikke og snacks. Han har store forventninger til de
kommende syv uger.

“Mit mål er blandt andet at lære om de naturlige økosystemer, avlerne og landbrugssiden i landsdelen. Jeg ser også frem til inspirerende og frugtbare diskussioner og problemløsnings-sessioner mellem deltagerne. Og så ønsker jeg at bringe min virksomhed til næste niveau og forberede den på fremtiden og de kommende nødvendige milepæle, vi skal opnå”, fortæller Michel Wettstein.

En anden deltager er den ungarske virksomhed AGROVA, som producerer gødning på basis af naturlige bakteriestammer. Virksomheden blev etableret i 2003 og har høstet succes og anerkendelse i hjemlandet, men ambitionerne rækker længere ud i verden.

“Vores mål er at blive klædt bedre på til at kunne gå ud på et større, globalt marked med vores produkter. Derudover er vi naturligvis også interesseret i at lære det danske marked bedre at kende”, fortæller Szilvia Palakovics, der ansvarlig for AGROVAs internationale relationer

Knap 100 virksomheder har i år ansøgt om at deltage. Tidligere har ansøgertallet været væsentligt højere, men pga. COVID-19 har Growth Train valgt i år kun at fokusere på virksomheder fra Europa. “I de tidligere år har vi haft ansøgere fra hele verden, men grundet COVID-19 har vi valgt at indskrænke ansøgerfeltet til Europa. Alle deltagerne er blevet corona-testet, og vi følger til enhver tid myndighedernes retningslinjer”, understreger Christiane Paaske-Sørensen.

Næring til lokale virksomheder

“Corona-situationen er også grunden til at, at vi har færre deltagere på holdet i år, så vi kan sikre at alle restriktioner bliver overholdt. Men som de andre år vil vi stadig have fokus på at skabe synergier mellem deltagende virksomheder og vores virksomheder her i landsdelen. Et vigtigt element i Growth Train er nemlig at bringe nye tanker og inspiration ind i vores lokale startup økosystem”, fortæller Christiane Paaske-Sørensen.

De næste syv uger bliver de otte deltagere udsat for en række professionelle indlæg, undervisningsoplæg og sparringsessioner
fra lokale, nationale og internationale faglige kapaciteter med speciale i
vækst. Når forløbet slutter den 10. december vil deltagerne få mulighed for at præsentere for et panel af investorer, potentielle partnere og kunder, samt kritiske forretningsudviklere.

En disruptiv accelerator

“Det har været en stejl indlæringskurve for os de seneste tre år, hvor vi har opbygget indsigt og forståelse i de udfordringer, som globalt orienterede startups står over for, hvilket går langt dybere end blot at få investeringer. Med udgangspunkt i de erfaringer og den udfordring som COVID-19 bringer, har vi år valgt at være mere operationelle i vores tilgang til deltagerne, og de vil derfor i højere grad blive mødt med sparring og læring i forhold til drift og salg. Vores mål er at skabe robuste og  bæredygtige virksomheder, der har varig indflydelse på den økonomiske
vækst”, slutter Christiane Paaske-Sørensen.

De virksomheder, der deltager i Growth Train – Fast Track 2020 er:

AGROVA (Phylazonit™) – Hungary
GREENJOY STRAW – Vietnam
HERMES SMART CONTROL – Spain
HONEYFLOW – Nigeria/USA
KORA AGRILAB – Spain
NATURE FOODS – Latvia
ÖSELBIRCH – Estonia
SEATRIENTS – Sweden/The Caribbean

 

Læs mere om virksomhederne på growth-train.dk/fasttrack2020/

Growth Train drives af Business Lolland-Falster.